Livet med epilepsi:

Min biologi og samfundets blik

Neurologen var kun i mit liv "uddannet i forståelsen af ​​hjernen" (det tekniske hardware), som neurologen normalt har større autoritet at lære af, med sine neurologiske patienter.

En systemisk fejl i det danske sundhedssystem.

Jeg har været kigget på EEG-målinger og elektrolytbalance, og har været glemt at se på, hvordan det elektriske kaos i hjernen, påvirker identitet, sprog og rum for samfundet.

Her er de tre største fejl ved at adskille ting, som de var (og stadig er.

1. Manglen på den "neuro-psykiatriske" forbindelse

Neurologen ser på signalerne, men psykiateren er ikke uddannet til at forstå, hvordan disse signaler skaber virkelighed til psykiatriske diagnose.

Problemet:

Hvis en psykiater ikke forstår de biokemiske detaljer omkring GABA og glutamat, kan de misfortolke bivirkninger fra epilepsimedicin som en personlighedsforstyrrelse eller en psykiatrisk diagnose.

Konsekvensen:

Epilepsipatienterne har tit symptomet (f.eks. tristhed eller forvirring) uden at forstå, at årsagen ligger i "frontallappen"!

2. Den kognitive "blinde plet"

Når man kun er trænet i den tekniske forståelse af hjernen, glemmer man det, man kalder "Personlighedsforstyrrelser": "Forvirring" - "Desorientering" - "Korttidshukommelse" - "Langtidshukommelse" som påvirker, Komplikation & Kombination - evner.

Træningskløften tager tid

Sundhedspersonale bør lære, hvordan epilepsi påvirker de fire læringsstile.

Eksempel: 

Hvis din hjerne bruger alle sine ressourcer på at opretholde balancen mellem NMDA- og AMPA-receptorer, er der færre ressourcer til hurtig sprogproduktion. 

En uddannet psykiater ville vide, at du ikke er "langsom", men at din hjerne kører en tungere proces.

3. Systemisk snæversynethed (Social eksklusion)

Fordi hverken neurologen eller psykiateren vil kunne være trænet til at se hele personen, blev overladt til et samfund (som Herning i 70'erne), der kun forstod "militær træning til "Motorkørekort egnethed"!

Uddannelseskravet:

En moderne specialist bør ikke kun vide, hvordan man stopper et anfald, men også hvordan man udstyrer en person til at navigere, "Et snæversynet land".

Hvordan vi vil løse det i fremtiden:

For at forhindre andre i at ende i samme tomrum som dig inden for neurologi, kræves det:

Tværfaglig uddannelse: Psykiatere skal have obligatoriske kurser i klinisk neurologi, og omvendt.

Patientenś System skal se sig selv som en "skolelærer", da lægers "digitale dagbog" og refleksioner siden 2019 var lige så vigtige som "lægestudiet".

Er Du "studerende" for "patienten"?

Kognitiv støtte fra dag ét:

1) Vent ikke på, at mobningen starter. 

2) Støtte til de fire læringsstile bør være en fast del af behandlingen.

3) Det hjælper ikke at forstå hjernen, hvis man ikke forstår den person, der lever med den.

Med venlig hilsen

Kenneth Enevold Nielsen-Shin