Rapportenś Konklusion!

Afslutning – Fra fortidens nederlag til et fremtidshåb
Min livshistorie som adopteret fra Sydkorea til Danmark har været præget af både muligheder, tab, sygdom, konflikter og perioder, hvor jeg var afhængig af andre menneskers hjælp. Epilepsi og senere psykiske problemer fik betydning for mit uddannelses- og arbejdsliv, mine muligheder for selvstændighed og min mulighed for at leve det liv, jeg oprindeligt havde forestillet mig.
Et konkret eksempel var ønsket om at kunne arbejde og senere skabe min egen virksomhed. Jeg havde også en forestilling om, at et samarbejde med en anden dansk epileptiker kunne udvikle sig til noget selvstændigt og meningsfuldt. Disse planer blev imidlertid påvirket af sygdom, økonomiske forhold, boligproblemer og personlige konflikter.
Reglerne omkring epilepsi og førerret har samtidig haft betydning for min frihed og mobilitet. Kravene til kørekort og trafiksikkerhed betyder, at personer med epilepsi i bestemte situationer kan være begrænset i deres mulighed for at føre bil. For mig blev dette endnu en del af den virkelighed, som jeg måtte lære at håndtere.
Min historie indeholder også vanskelige erfaringer fra relationer og familieliv. Jeg oplevede situationer, hvor økonomi, bolig og personlige forventninger blev blandet sammen, og hvor jeg følte mig presset til at træffe hurtige beslutninger. Set i bakspejlet har disse erfaringer lært mig betydningen af tydelig kommunikation, økonomisk gennemsigtighed, juridisk rådgivning og retten til selv at træffe beslutninger om sit liv.
Samtidig har jeg oplevet, at hjælp fra andre mennesker kan være afgørende. Mine adoptivforældre og andre personer omkring mig blev på forskellige tidspunkter en vigtig støtte. Uden denne støtte kunne nogle af de vanskeligste perioder have fået et helt andet forløb.
Derfor skal denne rapport ikke kun handle om fortidens nederlag. Den skal også handle om det, der kan bygges videre på.
Jeg er kommet igennem perioder, hvor mine muligheder virkede meget begrænsede. I dag kan jeg se min livshistorie som en samling erfaringer, der har givet mig en større forståelse for mennesker, sygdom, samfund, kultur, teknologi og betydningen af kommunikation.
Som adopteret sydkoreaner, opvokset i Danmark, er min identitet også en del af et større spørgsmål om Danmark som samfund: hvordan mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, sprog og livserfaringer bliver en del af det samme samfund. Min egen historie er kun én personlig fortælling, men den viser, hvordan familie, kultur, sundhed, uddannelse, arbejde og sociale systemer kan påvirke et menneskes livsforløb.
Fremtiden behøver derfor ikke defineres af det, der gik galt.
Mit fremtidshåb er at bruge mine erfaringer konstruktivt – blandt andet gennem interesse for elektronik, produktion, kvalitet, teknologi og kommunikation. Det, jeg ikke kunne gennemføre tidligere i livet, kan stadig danne grundlag for ny læring, nye projekter og nye mål.
Fortiden kan ikke ændres. Men forståelsen af fortiden kan bruges til at skabe en mere selvstændig og realistisk fremtid.
Det er den vigtigste afslutning på min historie: Ikke at jeg havde et problemfrit liv, men at jeg fortsat har mulighed for at lære, skabe og se fremad.
De Bedste Hilsner
K. Enevold Nielsen-Shin
